I det følgende diskuteres gennemførlighed og milømæssige aspekter for
det skiltebaserede
samkørselssystem.
Derudover gives eksempler på hvorledes forskellige detaljer kan implementeres, idet der tages
udgangspunkt i et muligt forsøgsprojekt for trafikken på Helsignør motorvejen. Det kunne naturligvis
ligeså godt være Køge- eller Roskilde motorvejen der blev fokuseret på i et sådant forsøgsprojekt,
men da jeg jo selv bor nord for København lå det lige for at starte der.
De mange detaljer der beskrives i dette dokument skal opfattes som mit oplæg og input til design af det endelige system, der bør defineres af en større gruppe bestående af repræsentanter fra de berørte .instanser og interressegrupper, såsom lovgivere, Trafikstyrelsen, Komunerne, Politiet, forsikringsselskaberne, FDM, og lignende.
Organiseret og uorganiseret samkørsel eksisterer allerede på flere andre måder forskellige steder i
verden. I mange lande findes net-baserede tjenester, hvor brugere kan lave aftaler om planlagt samkørsel,
og der findes byer (f.eks. Moskva) hvor det er en helt naturlig del af kulturen at stoppe en tilfældig
bilist, åbne døren og høfligt spørge "jeg skal til ... hvad skal du have for at køre mig derhen?".
Det skiltebaserede samkørselssystem er blot en særdeles effektiv måde at understøtte det på. Det er en
offentlig "blåstempling" af samkørsel som en anerkendt kollektiv trafikform, med en lang række belønninger
til de borgere der bruger det, og vigtigst af alt, det lader privatbilisten forblive "fri som fuglen" uden
bindinger på tid og sted.
Prismæssigt er opsamlingspladser langt langt billigere at etablere end f.eks. et ekstra spor på motorvejen, og m.h.t. resourceforbrug, trafikproblemer og miljø er der øjeblikkelige gevinster at hente for både brugere og samfund.
Passageren vil være meget bedre stillet end med det nuværende overbelastede system. Bliver han/hun samlet op af en grøn bilist, er der stor chance for at blive kørt lige til døren eller meget tæt på. Bliver man ikke samlet op kan man jo så blot tage den næste almindelige bus, hvor man så må nøjes med de destinationer som er mulige med den.
Når samkørselsystemet slår rigtigt igennem vil både biler og busser komme hurtigere frem, så den forventede transporttid vil være endnu nemmere at beregne.
Resourceforbruget målt per hovede per kørt kilometer falder umiddelbart til omkring det halve når den første passager samles op, til ca. 1/3 ved næste passager og ultimativt for de fleste bilers vedkommende til ca. 25% når tredie passager stiger på. Der er formentligt ikke andre former for grøn motoriseret transport der kan måle sig med disse værdier. Husk på at selv el-biler er ressource-forbrugende på mange måder, så én person i en el-bil bruger måske endda flere ressourcer end to personer i en bil med forbrændingsmotor. Og el-biler er jo også velkomne til at bruge samkørselsystemet!
Når der her tales om ressourcer drejer det sig i bred forstand om CO2, energi, miljø, trafikbelastning, parkering, sikkerhed, m.m.
Når samkørselsystemet slår rigtigt igennem er der mange familier der vil kunne nøjes med én bil istedet for to, så her er der rigtig meget sparet, både for den enkelte famile og for samfundet.
At have et offentligt trafiksystem bør ikke være et mål i sig selv for samfundet. At have et
velfungerende kollektivt trafiksystem er derimod en fornuftig målsætning, og her er det indlysende
at privat samkørsel er et attraktivt og ressourcebesparende supplement til det offentlige trafiksystem.
Specielt i myldretiderne hvor både det offentlige system og den private trafik er overbelastet kan
samkørslen være til stor hjælp. Det offentlige system skal naurligvis altid tilpasses behovet, og hvis
de p.t. overfyldte busser på motorvejen aflastes, kan der køres med mindre, lettere, billigere og mere
miljøvenlige busser.
Her er det på sin plads at forklare betydningen af det logo jeg anvender for systemet.
Logoet symbolicerer effektivt samvirke mellem de tre trafikformer offentlig, samkørsel og privat.
Nej - men derfor kan det godt være at mange andre privat-bilister ikke har noget imod det, og det er
helt op til den enkelte bilist om det er noget han/hun vil deltage i.
Som det er lige nu, er der ikke frivillighed, for uden skiltebaserede opsamlingspladser på
motorvejene kan det nemlig slet ikke lade sig gøre. Det er netop muligheden for at gøre det der skal
tilvejebringes, og så er det op til den enkelte bilist at vælge til eller fra. Og bemærk at det er til
fordel for alle hvis det gennem samkørsel kan lade sig gøre at mindske mængden af biler på vejene. Det
er altså også til fordel for de bilister der vil køre alene, for der vil være færre biler og bedre
parkeringsmuligheder.
Der skal naturligvis etableres opsamlingspladser til begge retninger, både ind mod byen og ud af
byen. På indfaldsvejen fra Helsignør ind mod København er det ganske simpelt, idet der her allerede er
etableret opsamlingspladser for privatbiler de steder hvor der er busstoppesteder. Her skal der derfor
blot på hver plads etableres en stander hvorfra et skilt ude på motorvejen kan aktiveres.
Det skal være muligt at vælge mellem et passende antal kendte pladser i København, f.eks.
Rådhuspladsen, Christiansborg, Lufthavnen, Kongens Nytorv, ... o.s.v.
Allerhelst skal det også kunne lade sig gøre at vælge destinationer endnu længere væk, f.eks. Malmø, Roskilde, Køge, Ringsted, Nyborg, Odense, Middelfart, ... osv.
En særlig simpel og billig udformning af skiltet (se herunder) kan bruges til destinationerne i København. Her vil det være tilstrækkeligt blot at anføre en række nummererede pladser, idet enhver pendler hurtigt vil lære hvilke numre der er relevante for ham/hende. På samkørselsystemets hjemmeside og på de elektroniske skilte på opsamlingspladserne kan man se hvilke numre der hører til hvilke destinationer.
Opsamlingspladserne inde i byen er anbragt på på kendte pladser i København (som nævnt ovenfor), samt på de veje der bærer størstedelen af den udgående trafik til den pågældende motorvej.
Opsamlingspladser på almindelige byveje kan i mange tilfælde laves med væsentligt simplere skiltning end på motorvejene, idet det her er nemmere for bilisterne at se pladserne direkte fra vejen.
Aktivering af skilte på opsamlingspladserne kan f.eks. ske med moderne trådløse metoder, så det er nemt at etablere og så det er muligt at lave central registrering af systemets brug.
Deciderede afsætningspladser er der ikke brug for, men dersom systemet for alvor slår an, bør der indrettes væsentligt flere steder hvor det er nemt at trække ind til siden og sætte passagerer af eller samle passagerer op.
Det grønne blafferkort er et offentligt udstedt chip-kort hvormed skiltet på opsamlingspladsen kan aktiveres og som samtidig registrerer hvem der har aktiveret det og hvornår. Denne registrering skal være med til at sikre tryghed og modvirke misbrug af systemet. Personer som groft har forbrudt sig mod straffeloven, eller gentagne gange har misbrugt samkørselssystemet, kan således "kobles fra" den skiltebaserede del.
Blafferkortet kan også bruges til at blaffe med på steder hvor der ikke er opsamlingspladser, og det er naturligvis sådan at der stadig betales benzinpenge til chaufføren efter de fastsatte takster.
Alle med gyldigt førebevis kan samle grønne blaffere op. Førebeviset er jo samfundets tilkendegivelse
af at vedkommende er fundet egnet til at føre motoriseret køretøj på offentlig vej. Nogle passagerer
vil måske ikke finde dette tilstrækkeligt, og det er derfor hensigten at chaufører der har bevist deres
evne til at køre forsvarligt igennem mange år skal gives nogle særlige muligheder for at dokumentere
dette. Dette kan gøres ved at udstede et særligt "grønt kørekort" til personer der har haft elitebilist
status i f.eks. minimum 5 år.
Herved indrages forsikringsselskaberne meget passende i samkørselssystemet, for når der udstedes et grønt
kørekort betyder det også at forsikringen dækker de ansvarsmæssige forhold der måtte dukke op, alt lige
fra personskader til skader på betræk eller lignende. Dette skal være forsikringselskabets belønning
til bilisten, og det kommer ikke til at betyde flere udgifter for forsikringsselskaberne, for når der
kører én bil mindre på motorvejen er sandsynligheden for uheld jo formindsket, og når det således bliver
særdeles attraktivt at være eltebilist falder uheldsraten også.
Den grønne nummerplade (eller en anden form for grøn afmærkning) på bilen tjener to formål. Dels gør den det muligt for bilisten - her midt i en klimatid - at skilte med at der køres "grønt", dels bliver det muligt for passageren at se fra hvilke bilister der kan forventes opsamling. Så kan man jo også tillade sig at spørge direkte på f.eks. tankstationer og andre holdepladser.
Hvis den grønne del af nummerpladen består af en eller flere grønne lysdiode lamper, kan det dels ses i mørke, dels kan chaufføren slukke for den når bilen er fyldt op eller der af anden grund ikke kan samles blaffere op.
Passagerer der benytter dette samkørselssystem betaler altid en passende andel af driftsudgifterne
til chaufførens benzinkasse - uden diskussion og uden behov for veksling. Af hensyn til trafiksikkerheden
og for at sikre velvilje hos chaufføren er det afgørende at passageren altid har passende penge med
og straks betaler den fastsatte takst, så chaufføren ikke forstyrres unødigt med veksling eller diskussion.
Dette forhindrer ikke at de under den fortsatte kørsel kan træffe aftale om en eventuel ekstra omvej mod
ekstra betaling. Det skal naturligvis være helt op til chaufføren at afgøre om han har tid og eller lyst
til at køre omveje.
På pladser med skilte vil der være en fastsat takst for at komme med til en given destination, og chaufføren skal være indstillet på at sætte passageren af på enten denne destination (eller i umiddelbar nærhed deraf) eller på et sted undervejs dertil. Hvis passageren er samlet op andre steder, betales et fastsat beløb som opstart plus et fastsat beløb per kørt kilometer, f.eks. 2 kr + 0,50 kr/km, altid rundet op til hele kr.
Hvis der samles flere passagerer op betaler hver passager den fastsatte takst. Til støtte for børnefamilier betaler børn under 14 kun halv takst og børn under 5 ifølge med voksne er gratis. De til enhver tid gældende takster kan læses på samkørselssystemets hjemmeside samt på de elektroniske skilte på opsamlingspladserne.
Udover direkte benzintilskud til chaufføren, kan Københavns Kommune og Staten gennem belønninger også tilskynde til øget samkørsel. Kommunen kan med rimelighed uddele gratis parkeringsbilletter til alle biler med mindst to personer, idet de gennem samkørsel har bidraget til en optimal brug af de begrænsede ressourcer, helt på linie med at el-biler formentligt også fremover vil få gratis parkering. De uddelte gratis parkeringsbilletter kan f.eks. også samles sammen og gælde som bonuspoint hvormed diverse offentlige ydelser kan betales. Det kunne være som entré på offentlige institutioner, som betaling for de obligatoriske bilsyn, som betaling på de Danske broer, ... o.s.v.
Med samme begrundelser kan der også etableres særlige kørebaner til busser, biler med mindst 2 personer og motorcykler.
Gratis parkering kan også opfattes som en slags omvendt bom-penge-system, hvor der istedet for opkrævning af afgift gives belønninger til dem der anvender ressourcerne effektivt. Samkørsels-systemet har derfor ikke den sociale slagside som et bom-penge-system uvægerligt har. I London har man f.eks. indført et bom-penge-system der er så dyrt at kun økonomisk velbjergede borgere har råd til at pendle til byen i bil.
Hvis der - meget mod min vilje - skulle blive indført et bom-penge-system i København, vil jeg meget håbe at det ikke bliver gjort uden at der gives mulighed for fritagelse via et effektivt skiltebaseret samkørselssystem.
Værd at overveje.
Værd at overveje.
det skiltebaserede samkørselssystem
© Copyright 2009 - FireBladerDk - Last updated 2024-11-13